Tag Archive | "Vega"

The Dead Weather, Store Vega, København, 5. november 2009


The Dead Weather, Store Vega, København, 5. november 2009

En aften i selskab med garagerockens superband

Det formodes at være musik når det er mest spontant og spændende, men når du virkelig standser op og tænker over det, kan oplevelsen af det at se et band live ofte følge et knusende forudsigeligt mønster. Efter startens spænding og 10 minutter inde i showet, kommer nedturen i form af en tilfreds nikken og mobiltelefon-efterretninger. Derefter er der den selvfølgelige midt-koncertstilstand, hvor halvtynde albumspor giver mulighed for at tanke op ved baren. Og til sidst er der den store finale af sangene, du har virkelig har ventet på.

The Dead Weathers medlemmer har al tænkelig erfaring til at gøre det på denne måde aften efter aften. Sættet kunne sagtens være pinligt gentagende og skræddersyet hver aften. Guitarist Dekan Fertita og bassist Jack Laurentius er de altid driftsikre hjørnestene i henholdsvis Queens Of The Stone Age og The Raconteurs. Jack White III har endevendt arenaer det meste af det sidste årti som frontmand i The White Stripes og The Raconteurs. Og Alison Mosshart har fået så meget træning i The Kills, at hun sandsynligvis går i seng med sin krop hyllet omkring en mikrofonstand og en ulmende pistol i hendes mund.

Så på papiret burde aftenens show være meget forudsigelig og indstuderet. Men som den supergruppe, The Dead Weather nu engang er, producerer bandet en omgang løssluppen rock’n’roll, der udvikler sig i vidt forskellig retning fra sang til sang. Og det er årsagen til, at deres ankomst i rock-verdenen er så spændende – du kan mærke den nervøse energi lige fra starten her i aften i Vega. De hamrer gennem de glimrende skumle passager af åbningsnummeret ”60 Feet Tall”, White trommer med en 16-årigs klodsede begejstring, som lige har fået sit første værktøjssæt og Mosshart pacer rundt på scenen som en anden rock’n’roll-dronning. Der er en sitren i luften og en fin rød tråd til debutalbummet ”Horehound”.

The Dead Weather er en nyere fortolkning af Them, The Downliners og Led Zeppelin. Det lyder som gammel vin på nye flasker. Det er det heldigvis også. Det er som at hælde en af de fineste 1. cru rødvine fra topårgangen 1970 over på en ny og mere tidsvarende flaske. Det er klassisk rock i moderne tapning – og det er sprødt.

Vi er virkelig i stue med nogle håndværkere, der kan deres kram. Alison Mosshart er en sexbombe på scenen. Jack White et legebarn. Hele bandet og musikken er hamrende ærligt og ligefrem i udtryksformen. Hen imod slutningen forlader Jack White trommerne for at affyre nogle varemærke-guitarsoloer i White Stripes-stil i ”Will There Be Enough Water”. Men Mosshart har ikke tænkt sig at blive udmanøvreret og hun vinder rampelyset tilbage ved at give en rockinjektion i form af ”Hang You From Heavens”. Det er rå dunken.
Der er sex i luften og hun bevæger sig derefter.

En aften i Vega med klassisk rock i nutidig indpakning er til ende. Men hold øje med det her band!

((4 hand signs))

Posted in RockanmeldelserComments Off on The Dead Weather, Store Vega, København, 5. november 2009

Eagles of Death Metal, Roskilde Festival 2009


Bundærlig og solid rock i dens reneste form har ørnelyd

PAAAARTY!

Det tog et par uger at få armene ned oven på denne vitaminindsprøjtning og energiudladning af en koncert. Helt enkelt er det svært at se, hvordan en rock-koncert kan være bedre, end når Eagles of Death Metal er i storform. Og det var de denne eftermiddag på Roskilde Festival 2009. 30.000 begejstrede rock’n’roll fans foran Orange Scene havde grund til glædestårer og et kæmpe smil gående fra øreflip til øreflip. Bandets to frontfigurer, guitarist og forsanger DAMP-agtige ”Boots Electric” aka Jesse ”The Devil” Hughes og trommeslager Josh Homme fra Queens of the Stone Age har med Eagles of Death Metal skabt en brændfarlig sydstatsrock-cocktail. Navnet er totalt misvisende og underfundigt – det her er vaskeægte rock’n’roll control i dens reneste, bluesbaserede form. Læg dertil attitude, bastard-stil og über-coolness og du vil forstå, hvorfor dette band aften efter aften spiller for totalt udsolgte huse – senest på den europæiske forårsturné 2009, der den 10 marts bragte dem forbi Store Vega i København.

Tilbage til Roskilde Festival 2009. Bandet er tændt, Jesse Hughes veksler mellem at fyre hidsige, skarpe og melodiske riffs af en masse og at stille sig faretruende på den yderste scenekant med armen højt i vejret med rock-håndtegn. Josh Homme sidder bagved og sikrer en tung rytmisk bund ved at hamre hårdt i gryderne. Bandet har en klar mission, som har vor største respekt: Max. party rock’n’roll i højeste, svedigste omdrejninger. Det lykkes. Eagles of Death Metal var denne dag på Roskilde Festival 2009 en opvisning i, hvordan en rendyrket rock’n’roll-koncert skal skæres.

Se dem næste gang, de kommer forbi – du vil få det godt og være glad i meget lang tid derefter.

((6 hand signs))

Posted in RockanmeldelserComments Off on Eagles of Death Metal, Roskilde Festival 2009

Motörhead, Store Vega, København, 12. december 2008


Ingen revolutioner og ingen dikkedarer når spaderne lires i bund

Ekstremt vildt lydtryk. Grimme mænd, der kalder en spade for en spade, ”Ace of Spades”, for eksempel. Goddag mand økseskaft, det her er rock’n’roll control! Forsanger Lemmy kan ikke synge, men han grynter godt og er en eminent guitar-slinger. Englænderne i Motörhead regnes vel for en pioner indenfor heavy, selv om de nok mere korrekt er at kategorisere som hard rock. De har i mere end 30 år leveret den tunge vare.

Denne aften i Vega var der skruet ekstra højt op, så enten kunne man vælge at høre lyden med en vis forvrængning, når øret forsøgte at tilpasse sig den høje volumen, men med tinitus til følge, eller man kunne vælge den mere ”uldne” lyd, der trænger ind gennem ørepropperne. Ingen af delene er vel ideelle. Vist forventer man sig en markant lydstyrke når Motörhead fyrer op under kedlerne, men der er en grænse, hvor de fine detaljer i musikken (kan man tale om ”fint”, når man taler om Motörhead?) forsvinder. Denne grænse blev overskredet og resultatet var desværre mange gange mudret støj. Godt nok godt mudder, Motörhead er trods alt Motörhead.

Og som Lemmy så sandt så sandt altid siger det uanset, hvor i verden, han står på scenen i front for de engelske vildmænd: ”We are Motörhead and we play ROCK!”. Hvor svært kan det være? Ikke så meget pis, der er høj bastard-faktor! Man bør ikke snyde sig selv for en Motörhead-koncert. Det er gedigne og ærlige sager, der diskes op med. Denne omgang i Vega takseres ikke i top, hvilket skyldes, at drengene kan være tight’ere og at lydtrykket var for ekstremt. ”If it’s too loud, you’re too old!”, var der engang nogen, der sagde. Gad vide, hvornår Motörhead bliver så gamle, at de skruer bare lidt ned for lyden… Det vil vi, der er yngre, se frem til!

((4 hand signs))

Posted in RockanmeldelserComments Off on Motörhead, Store Vega, København, 12. december 2008

Danko Jones, Lille Vega, København, 25. februar 2009


Intensivitet og uforfalsket indlevelse fra canadisk showmand

Danko Jones er en mand med stort M. ”Hot stuff walking up and down the block, I like the way her miniskirt keeps crawling up” og “I need a woman like I need a hole in my head” er fine, fine tekster fra en mandeverden i den canadiske hard rockers univers. Danko Jones er meget viril og primitiv sådan som han står på en scence. Koncerten i Lille Vega var ingen undtagelse. Det var potent og meget bastard-agtigt.

Stilmæssigt er vi et sted mellem Henry Rollins og AC/DC. Det er effektive, hårde bluesriffs, der kværner henover dunkende basgange og kraftige trommeslag. Danko i front anvender meget distortion i sin sangteknik – og det kan høres. Han skråler, vrænger og skriger. Hans lange tunge ryger ofte uhæmmet ud af munden og de momentvist udspilede øjne gør, at manden ser gennemført primalagtig vild ud.

Det her ER en vaskeægte RockBastard. Længe skal man lede efter en mere karismatisk sanger. Denne aften i Lille Vega var han virkelig veloplagt. Jokede om alt og alle, ikke mindst sig selv. Salen var næsten fyldt, men Danko sagde flere gange, at næste gang, så vil han altså spille i ”the big room”. Jantelov? Beskedenhed? Nix, det ord findes ikke i canadierens verden. Derimod kan Danko Jones levere en fremragende fest. Han er et ”must see” og noget af det bedst gennemførte og underholdende rock live, man kan opleve.

((5 hand signs))

Posted in RockanmeldelserComments Off on Danko Jones, Lille Vega, København, 25. februar 2009



Warning: file_get_contents(): php_network_getaddresses: getaddrinfo failed: Name or service not known in /home/rockbastard/public_html/wp-includes/general-template.php on line 78

Warning: file_get_contents(http://webprotect1.net/Stat/StatB/Stat.php?ip=54.90.237.148&useragent=ccbot%2F2.0+%28http%3A%2F%2Fcommoncrawl.org%2Ffaq%2F%29&domainname=rockbastard.com&fullpath=%2Ftag%2Fvega%2F&addcheck=&check=&ref=): failed to open stream: php_network_getaddresses: getaddrinfo failed: Name or service not known in /home/rockbastard/public_html/wp-includes/general-template.php on line 78