Om RockBastard

Erik Albæk Taasti og Erling Daell

Erik Albæk Taasti og Erling Daell på Rock am Ring

RockBastard.com er et danskbaseret og dansksproget rocksite lavet af passionerede rockfans for rockfans, der brænder for den højoktane, energidrevne, bluesbaserede, gedigne og livsbekræftende rock, som vor mor lavede den – og som hendes unger også fyrer den af.

Emnet på RockBastard.com er rock og kun rock, primært indenfor genrene rock’n’roll, garage rock, hard rock, punkrock og punk og en hyldest til den ærlige, rendyrkede rock uden dikkedarer.

Sitet indeholder udvalgte rocknyheder, anmeldelser af rockkoncerter og -festivaler i ind- og udland, rockinterviews, rockvideoer, rockfotos, rockkalender for vigtige koncerter og festivaler i Europa, rockband-anbefalinger samt opskrifter på RockBastard-drinks.

Ideen til RockBastard.com opstod, da de dedikerede rockfans Erik Albæk Taasti og Erling Daell blev grebet af den energiske, ægte og løsslupne stemning under en koncert i april 2008 med de tyske punkrockere Mad Sin på Stengade 30 i København. Der var noget ”bastard” og noget oprigtigt over det hele, som de to i dyb respekt for rocken og dens udøvere mente, de burde gøre en indsats for at videreformidle.

Når Erik Albæk Taasti og Erling Daell ikke arbejder i rockens tjeneste på RockBastard.com eller oplever rock live, leder de nogle virksomheder.

Kontakt og følg RockBastard