Tag Archive | "Roskilde Festival"

Eagles of Death Metal, Roskilde Festival 2009


Bundærlig og solid rock i dens reneste form har ørnelyd

PAAAARTY!

Det tog et par uger at få armene ned oven på denne vitaminindsprøjtning og energiudladning af en koncert. Helt enkelt er det svært at se, hvordan en rock-koncert kan være bedre, end når Eagles of Death Metal er i storform. Og det var de denne eftermiddag på Roskilde Festival 2009. 30.000 begejstrede rock’n’roll fans foran Orange Scene havde grund til glædestårer og et kæmpe smil gående fra øreflip til øreflip. Bandets to frontfigurer, guitarist og forsanger DAMP-agtige ”Boots Electric” aka Jesse ”The Devil” Hughes og trommeslager Josh Homme fra Queens of the Stone Age har med Eagles of Death Metal skabt en brændfarlig sydstatsrock-cocktail. Navnet er totalt misvisende og underfundigt – det her er vaskeægte rock’n’roll control i dens reneste, bluesbaserede form. Læg dertil attitude, bastard-stil og über-coolness og du vil forstå, hvorfor dette band aften efter aften spiller for totalt udsolgte huse – senest på den europæiske forårsturné 2009, der den 10 marts bragte dem forbi Store Vega i København.

Tilbage til Roskilde Festival 2009. Bandet er tændt, Jesse Hughes veksler mellem at fyre hidsige, skarpe og melodiske riffs af en masse og at stille sig faretruende på den yderste scenekant med armen højt i vejret med rock-håndtegn. Josh Homme sidder bagved og sikrer en tung rytmisk bund ved at hamre hårdt i gryderne. Bandet har en klar mission, som har vor største respekt: Max. party rock’n’roll i højeste, svedigste omdrejninger. Det lykkes. Eagles of Death Metal var denne dag på Roskilde Festival 2009 en opvisning i, hvordan en rendyrket rock’n’roll-koncert skal skæres.

Se dem næste gang, de kommer forbi – du vil få det godt og være glad i meget lang tid derefter.

((6 hand signs))

Posted in RockanmeldelserComments Off on Eagles of Death Metal, Roskilde Festival 2009

Justice, Rock am Ring 2008


Festen i top med hård fransk house elegance

Hård house fra Frankrig? Hvad i alverden er meningen på en ellers rendyrket ROCK-festival?! Det er imidlertid ikke svært at forstå, hvis man har oplevet house-duoen Justice’s koncert på Rock am Ring.

“Bandet” (to gutter med en masse computere, en væg af højttalere – det lugter da af rock! og et stort, kraftigt lyskors som scene-baggrund) spillede det afsluttende sæt klokken lort søndag nat på Rockskilde Festival 2007 på Odeon-scenen, men festen fes ud ret hurtigt. Det skyldtes måske, at de var sat til at spille i 3-4 timer. Der gik selvsving i den.

På Rock am Ring fik de én time. Det blev musikken virkelig intens af. Sættet var benhårdt. Det var sprødt. Det var tungt. Det var elegant. Faktisk var det et studie i stil. Totaloplevelsen blev ikke ringere af, at publikum var på. Sildene forstod, at nu var det nu, hvis herlighederne skulle vises frem på denne festival, så de havde taget opstilling i de forreste rækker foran scenen. I øvrigt var der helt publikums-pakket. Ikke noget, der påvirkede franskmændene på scenen i negativ retning.
Tak til Justice for en suveræn fest. For en hård, ja rocket, house-koncert. Helt forståeligt, at de var på programmet på en så vigtig rock-festival som Rock am Ring. Faktisk var deres koncert en af de bedste på festivalen – og det siger meget – programmet var stjernespækket. Forhåbentligt bliver det til et snarligt gensyn, men potentielle koncertarrangører bør ikke booke Justice til maraton-lange koncerter. Dér er der risiko for selvsving, sump og techno-trance!

((6 hand signs))

Posted in RockanmeldelserComments Off on Justice, Rock am Ring 2008

George Thorogood and the Destroyers, Amager Bio, København, 14. maj 2009


Destruktionen og vildskaben udeblev på Amager

”Lonesome George” har været i gang i 35 år og man må nok se i øjnene, at han ikke har samme energi som tidligere. Vi er nogle, for hvem hans koncert på Rockskilde Festival 1996, hvor han lukkede Orange Scene, står som noget af det reneste, mest ægte 100% rock denne planet har oplevet. Det hele var stramt, velspillet, en energiudladning i verdensklasse og et studie i rock’n’roll karisma og stil. Mindst 6 rockhåndtegn.

George er stadig George, men den knivskarphed, han udstrålede dengang i 1996, har han ikke længere i 2009. Denne aften i Amager Bio er et tydeligt bevis på det. Men OK – lydmixet er ikke fantastisk. Hvorfor skal vokalen drukne i én stor grød af lyd? Se dog i øjnene, at manden ikke er nogen vårunge længere og skru op for ham! I mellem numrene må han fyre vittigheder af – og de er sjove – for at kunne få pusten igen. Nogle få numre er stadig stramme. Klassikeren fra 1982 ”Bad to the Bone” bliver leveret med stor indlevelse og med en vokal, der er nuanceret og præcis. Imens kører den legendariske musikvideo med George og selveste Bo Diddley, der spiller pool, i baggrunden. John Lee Hookers ” One Bourbon, One Scotch, One Beer” sidder også lige i skabet. Specielt i starten af nummeret, hvor det kun er George Thorogoods vokal og guitar, så der ingen er til at overdøve. Men der er for langt imellem snapsene og på trods af mange udsøgte rock’n’roll pasticher, brænder George Thorogood ud efter 1 time og 25 minutter.

Et bedre mixet lydbillede og et længere sæt – bagkataloget er jo bastardet og stort – havde hævet oplevelsen, så skift i hvert fald lydmanden ud, Lonesome George!

((3 hand signs))

Posted in RockanmeldelserComments Off on George Thorogood and the Destroyers, Amager Bio, København, 14. maj 2009